Det er ikke altid lige nemt at holde ferie når man har en hund. For det første kan det være svært at tage fra hunde, også selvom den bliver passet og er i gode hænder. Mange føler sig mere trygge når de lader hunden blive passet af en person som de kender, fremfor en kennel for eksempel, men det kan altså også lade sig gøre at tage hunden med på ferien.
Her i artiklen kan du få gode råd til hvad du skal være opmærksom når du tager hunden med på køreferie.
At tage hunden med på ferien kan være rigtigt skønt, da man som ejer selv kan passe hunden samtidigt med at man holder ferie.
Men det er selvfølgelig ikke alle typer ferie som det måske er så ideelt at tage hunden med på. F.eks. hvis man skal flyve, så er det noget man virkelig bør tænke over hvis hunden skal med og det kan være ret så kompliceret alt efter, hvor man skal hen.
Men på en køreferie er det ganske fint at tage hunden med. Dog findes der nogle gode tips der er relevante at følge.
Sikkerhed for hunden i bilen
Når du skal på ferie med din hund og I skal køre i bil, så er det vigtigt at hunden transporteres forsvarligt. Hunden bør være i bør være i et hundebur, en transportboks eller hundegitter, som selvfølgelig er godkendt.
For at hunden har det så behageligt som muligt på den måske lange køretur, så kan du eventuelt medbringe noget som hunde kender fra hjemmet, som eksempelvis tæpper eller puder. Det kan måske være med til at hunden er mere rolig på turen.
Distance
Ferier man selv kører til kan være enormt lange i forhold til distancen, så hvis man hund i bilen på vej på ferie, så er det vigtigt at tage pauser så den selvfølgelig kan blive luftet, spise eller drikke.
Hunden kan naturligvis ikke selv sige til når den trænger til en pause, så det er jo så dit ansvar som ejer. Det er vigtigt at der bliver taget flere pauser, end hvis det blot var en køretur med mennesker.
Huskelisten når du skal have hunden med på ferie
Udover f.eks. transportkasse, velkendte tæpper eller puder fra hjemmet, så er det også vigtigt at have vand og mad med til hunden når I skal på køreferie. Vand i drikke dunk og en skål er nødvendigt. Hunde kan også få det meget varmt i en bil, hvorfor det selvfølgelig er vigtigt at give den vand ofte.
Godbidder kan være med til at aflede opmærksomheden for hunden, hvis den bliver utryg. Husk også at tage hundeposer og legetøj med til din firbenede ven.
Husk også loppemiddel og medicin, samt en flåttang. Derudover kan shampoo og hundebørste også være relevant at tage med. Hvis I skal rejse udenfor landets grænser så husk også at have hundepapirerne med, såsom vaccinepas eller andet vigtigt.
Der kan være forskellige regler når man rejser udenlands, derfor bør du også tjekke op på dette.